Føler du, at dit forhold er kørt fast? Mangler I den forståelse for hinanden, som I havde til at starte med? Med et parterapi-forløb kan dit forhold komme tilbage på sporet, og du og din partner kan sammen finde ud af de dårlige vaner og ind i de gode.
Når man ikke kan løse problemerne selv
Det kan være svært at finde ud af, hvad der skal til for, at éns forhold bliver, som man ønsker det. Mange oplever på et eller andet tidspunkt i løbet af et forhold, at tingene ikke er så lette som man kunne ønske sig. Der er måske lidt flere gnidninger, end man havde håbet på eller forventet, eller måske man ikke tale sammen uden at skændes. På et tidspunkt er nyforelskelsen ovre, og forholdet kræver pludseligt mere pleje og mere arbejde.
Når du skal finde ud af, om du og din partner skal gå i parterapi, kan du stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det, jeg mangler i mit forhold? Tror jeg, at min partner og jeg kan finde ud af dette her på egen hånd?
Mange synes, det kan være svært at sætte sig ned med sin partner og få talt tingene igennem – finde ud af hvad det er, der ikke fungerer, og hvordan der kan rettes op på det.
Hvad får man ud af parterapi?
En parterapeut hjælper dig og din partner med at kommunikere, sørger for, at I begge bliver hørt, og at jeres problemer bliver set fra begges synsvinkel. I får mulighed for at tage alle problemer op til samtale og diskussion, imens en tredjepart lytter. Uanset om problemerne omhandler økonomi, børn, husholdning eller manglende interesse for hinanden. Parterapeuten kan få jer til at se hvilke negative mønstre, der tager gnisten for jeres forhold, og give jer værktøjer til sammen at bryde disse mønstre.
Parterapi handler om følgende:
– At lære at tale sammen, forstå hinanden og kunne have forskellige holdninger uden at det bliver kilde til skænderi.
-At kunne tale om svære og følsomme emner på en ordentlig måde (uden skænderi og uden, at nogen bliver såret).
-At finde ud af hvad det er, der gør, at jeres forhold ikke fungerer optimalt og finde ud af, hvad I kan gøre ved det.
-At finde ud af hvad der gør jer glade, giver varme i jeres forhold og bringer kærligheden frem/tilbage mellem jer.