Den rigtige pude kan gøre en verden til forskel på din søvn

Mange har et meget blandet forhold til at sove, men det er nok fælles for de fleste, at når man vågner klokken 6 om morgenen og skal på arbejde, så vil man egentlig gerne blive liggende. Der er dog mange, som måske har problemer med at sove eller måske ikke synes det er specielt rart, da de måske vågner op med hold i nakken eller ondt i ryggen. Mange af de problemer, som folk oplever med deres kroppe når de sover kan selvfølgelig skyldes mange forskellige ting, men en af de væsentligste er de omgivelser man sover i. Det handler f.eks. om madrassen eller om dynen, men det handler faktisk i høj grad også om puden. Mennesker er nogle af de eneste dyr, som faktisk benytter sig af puder så derfor gør det også en væsentlig forskel, om det er den rigtige man har fået fat på. Den rigtige pude kan altså være forskellen på en god nats søvn og at vågne op med ondt i nakken og hovedpine. Det kan du læse mere om her.

Vælg det rigtige materiale

Der er mange aspekter i det at vælge den korrekte pude, men en af de ting man kan starte med at kigge på er materialet. Der er forskellige materialer i puden og det afhænger ofte af hvor meget det koster. Jo dyrere puden er, desto højere kvalitet er indmaden også og det kan godt give dig en forskel når du sover. Der hvor det gør den største forskel er egentlig bare, at hvis man køber en for billig pude, så vil man ofte mærke at den mister sin fylde rigtig hurtigt og ender med nærmest bare at være et stykke sammenfaldet stof. Det kan man altså ikke bruge til alverdens støtte om natten og så er det først, at man begynder at få problemer i ryg og nakke. En anden bivirkning kan også være, at indmaden i puden måske er hård og stikker, hvilket kan være ubehageligt at sove med. Her må man finde sig et materiale, som man synes er mest komfortabelt.

Formen betyder meget for dit helbred

Selvom indmaden selvfølgelig gør en stor forskel på puden og dens holdbarhed samt form, så er der en anden parameter, som er lidt mere væsentlig. Det er nemlig selve formen på puden og her snakker vi altså ikke om den er rundt, trekantet eller firkantet. Det er i den forstand, at man kan både få puder, som er meget hårde og høje, men andre puder kan være lave og bløde. Her må man bruge en klassisk ”trial by error” og simpelthen prøve sig frem. Hvis man har nakkeproblemer eller vågner op med ondt i ryggen, så er det et typisk tegn på, at der er noget galt. Så må man forsøge sig med en ny pude og håbe på, at det giver et bedre resultat. Det kan være noget bøvlet, men det er alt arbejdet værd, når man får en perfekt nattesøvn.